lørdag den 19. juli 2008

Hjemme igen ..

Så fik jeg afsluttet mit livs år og er tilbage i Danmark. Det var super sværdt at skulle sige farvel til Mexico, og der går stadig ikke en dag uden jeg tænker på det land, mit land.

Jeg har nu uploadet de sidste billeder fra min store tur..

Jeg ved ikke hvad der sker med bloggen her. Men jeg kommer nok til at smide lidt flere billeder op en dag.

Til sidst tak til alle for det fantatiske år i gav mig i Mexico!
Jeg tager snart tilbage!

tirsdag den 13. maj 2008

Min store Rotary rejse ( El Gran Viaje)


Så er jeg lige kommet hjem fra den største og fedeste oplevelse i mit udvekslingsår, nemlig min store rundtur i Mexico, som Rotary havde arrangeret. Denne rejse var for hele mit distrikt og vi tog mere end 60 personer afsted. Det var SÅ fantatisk en oplevelse med alle stederne vi så og alle folkene der var med. Det sted jeg bedst kunne lide på min tur var Guadalajara, hvor vi var i 3 dage. Jeg vil ikke skrive meget mere om turen men i stedet smide nogle billeder..





Jeg tør næsten ikke sige det men nu mangler der jo ikke meget af min udveksling, helt præcist 2 måneder, det hele er bare gået så stærkt, for stærkt for nu er det snart ovre..

tirsdag den 8. april 2008

Lidt nationaldragt


Så smider jeg bare lige et billede af noget af den dragt jeg har købt i dag.. Har ikke fået købt det hele endnu så på billedet her kører jeg halv Campeche, halv Yucatan..

søndag den 6. april 2008

Tur med mine forældre og Cozumel


Igen har jeg efter en lang pause smidt noget nyt op her på min blog. Denne gang har det været ferie og jeg har været afsted med mine forældre fra Danmark og bagefter hos en Rotarianer familie på øen Cozumel.




Jeg var rundt og se hele syden sammen med mine forældre, vi startede i Playa del Carmen og derefter satte vi kursen med Ciudad del Carmen gennem La Rievera Maya og Merida. I Carmen var der en lille fest for mine forældre, som min værtsmor og klubben havde arrangeret. Derefter tog vi videre til Palenque og Cancun, hvor vi holdt min fødselsdag. Det var alt i alt en super oplevelse og jeg er sikker på at mine forældre fik et indblik i hvor fantastisk et land Mexico er, og hvor meget jeg i virkeligheden er faldet for det.

Jeg og min mor på "Scott´s Beach", Isla del Carmen.

Efter at have sagt farvel til mine forældre tog jeg til Cozumel, hvor jeg boede hos en Mexicansk familie der hoster 2 udvekslinsstudenter. Jeg brug en uge der, og det var en kanon tur. Jeg fik ikke set mange steder på øen fordi vejret var meget dårligt, men som livet er her i Mexico, lærer man altid at finde et eller andet sjovt at lave. Det eneste minus jeg kan sætte på øen er alle krydstogtskibene som kommer, fyldt til randen med "gringos".

Eller går alt herovre så godt, det er fantastisk at være her lige pt. Skolen er der ikke meget at skrive om da det stadig er den samme kedelige undervisning, med samme udmodne klassekamerater, men det hjælper det i hvert fald på mit spansk, så det må jo tages med. Jeg tager på næste fredag på min store Rotary tur, hvor vi skal se Mexicos centrum. Jeg er allerede desperat for at komme afsted og er helt sikker på at det nok skal blive et af årets højdepunkter.

Jeg er hjemme igen den 5. maj og der må vi jo så se om jeg ikke skulle kunne smide et indlæg mere.

fredag den 29. februar 2008

Cancun !

Så er lige kommet hjem fra Cancun, en by med kæmpe turisme. Jeg var afsted med en amerikansk udvekslingsstudent og hans søster, det var en kanon fed tur, også selvom jeg helt kom til at savne Mexico med alle de "gringos" der var på tur der.

Ellers er der ikke sket så meget herovre i Mexico, jeg kommer snart til at rejse med mine forældre, og når jeg kommer hjem derfra vil jeg næsten være direkste videre på "El gran viaje", som er min tur med alle udvekslingsstudenterne fra mit distrikt.

Af samme grund kommer jeg næsten til at være rejsende i alt den tid der nu mangler af min udveksling, som der nu efterhånden kun er 4 måneder tilbage af. Jeg mærker allerede mange forandringer i mit liv af disse 7 måneder. Men stadig har jeg kun den bedste tid tilbage :D

Det var alt herfra, slutter med nogle billeder fra stranden i Cancun, det er sådan set det byen er kendt for, og så lige et par andre ting ;)


Vi boede på 7. sal, her har i udsigten til venstre for hotellet.


Først et billede var vores klippe på stranden, og derefter et billede af kystlinie med de utallige hoteller, set fra vores hotelværelse.

onsdag den 6. februar 2008

Karneval, i Veracruz og Carmen.. (og så lige alt det jeg ikke fik uploadet)


Ja tiden er jo gået og jeg er da også lidt trist ved at jeg ikke har fået lavet et nyt indlæg i en måneds tid. Men tro mig det har været ventetiden værd ;) nu har jeg i hvert fald taget mig sammen til at give jer i stort indlæg, med både video og billeder. Så nyd det igen og igen, for jeg vil ikke sætte nogen dato på hvornår næste gang bliver, jeg tror dog jeg tager mig lidt sammen nu.


Som titlen antyder så har jeg været til karneval her de sidste par dage. Jeg var først i Veracruz, hvor de har verdens 4. største karneval, det var super fedt at se dette kæmpe show, hvor der eftersigende skulle være 2 millioner mennesker opmødt, jeg kan i hvert fald bekræfte der var mange, rigtig mange. Dette karneval så jeg søndag, og det gik i gang circa klokken 11, og det det sluttede var klokken 16, så det var nogle gode timer det varede. Der var en super stemning, jeg stod selv på en platform hævet over gladeplanet, men det var masser af folk i gaden. Det var mange forskellige vogne der kørte forbi, hver en havde sit eget tema, og hver og en sine forskellige sponsorere, der var Karnevals kongerne, Coca cola, Sol, offentlige virksomheder, som hospitaler og dyreværn, forskellige erhverv som elektrikere og håndværkere, og selfølgelig mange flere, som jeg ikke vil til at omremse :P, derimod vil jeg give jer nogle billeder.







Hvad jeg ellers så i Veracruz, var dette skib. Dette skib var et gammelt krigsskib her i Mexico, som de nu har lavet til et "interaktivt museum". Ellers fik jeg set et sjov indianer ritual, som skulle bruges til at fremkalde regn, som billedet viser, er det fem mand, som kravler op i en mast og der bliver 4 af dem så bundet omkring benet, hvorefter de, med hovedet først, glider ned fra masten, alt imens den femte spiller på tromme, fløjter og danser på toppen. Det var meget skægt at se, selvom det ikke kom til at regne den dag.



Det var så alt fra Veracruz, jeg var dog også besøg hos den Veracruzanske kaffefabrik, La Parraquio som er berømt for sin kaffe i hele Mexico. Fra Veracruz tilbage til Carmen, og her var der også karneval, slet ikke i samme stil som Veracruz, men i skal da ikke snydes for et par billeder.




Desuden smider jeg lige et par billeder fra stranden, og et sidste billede af min australske ven, som vi mistede her i januar, ja han tog hjem, og i skal da heller ikke snydes for det klip af mit skoleteater, som jeg lovede jer alle engang for længe siden..





søndag den 6. januar 2008

Nytår i Mexico

Så kom jeg ind i det nye år herovre i Mexico. Det foregik hos den australske U.S. (udvekslingstudent, denne forkortelse vil jeg fremover benytte mig af), hvor der skulle være fest for omkring 50 mennesker klokken 21. Selve klokkeslettet skulle man dog som sædvaneligt ikke tage højde for, for da klokken var 23 ankom de sidste gæster, hvilket efter min opfattelse er lige sent nok nytårsaften. Da alle gæster var samlet, fik folk fundet sig en drink og samlet sig omkring bordene. Klokken nærmede sig stille og rolig 24, og jeg forventede det ville skabe en kæmpe stemning blandt folk, men det eneste der skete var at klokken tolv rejste en mand sig og sagde skål, hvorefter folk ønskede hinanden godt nytår. Det var lidt tyndt at det skulle komme bag på mig hvad tid årsskiftet skete, men bagefter havde familien en tradition som hørte til klokken 12. Denne tradition bestod i at alle fik udleveret 12 vindruer, og de skulle så spises på hvert klokkenslag klokken 24 (Ja da det er Mexico det foregår i, tager man jo ikke tiden så tungt, så det blev gjort efter klokken 24), og for hver drue man så spiste skulle man lave et ønske for det nye år. Efter druespisningen var det tid til at spise. Vi fik kalkun og skinke, ligesom juleaften, så mere spændende var det ikke. En anden mexicansk nytårs tradition er en dukke fuldt op med fyrværkeri, som der så bliver sat ild til klokken 24, jeg fik overværet en enkelt, men desværre på lang afstand, men gudskelov, for sikkerheden omkring fyrværkeri herovre er noget lavere end vi ser den i Danmark.

Da alt spisning var overstået, begyndte folk at tage hjem, og den australske U.S. og jeg tog med vores mexicanske venner ud til byen strand, hvor der var samlet en helt masse unge mennesker. Det hele sluttede af meget sent, også selvom vi tog en del tidligere hjem end de indfødte der festede hele den næste eftermiddag med.



Tjahh hvad kan man forvente klokken 21.45.



Her har vi så DS foran festen, hvor gæsterne er ankommet.



Her ses maden og gæsterne. Surprise .. ?



Her er jeg så sammen med den australske U.S.



Til sidst et billede sammen med de to drenge, der måske bliver mine næste værtsbrødre.